Udadreagerende adfærd kan opstå, når et menneske bliver belastet, utrygt eller overvældet og ikke har mulighed for at udtrykke sine behov på en anden måde.
I Pædagogisk Sikkerhed® arbejder vi med at forstå, hvad der ligger bag adfærden. Målet er at forebygge konflikter, skabe mere ro og styrke sikkerheden for både borgeren, medarbejderne og omgivelserne.
Få hjælp til udadreagerende adfærd |
Læs om afstemt pædagogik |
Hvad er udadreagerende adfærd?
Udadreagerende adfærd er en samlet betegnelse for handlinger, der kan virke voldsomme, truende eller grænseoverskridende for andre. Adfærden kan blandt andet komme til udtryk som råb, trusler, slag, spark, skub, bid, ødelæggelse af genstande eller kraftig modstand.
Adfærden kan være et tegn på, at personen oplever stress, smerte, frygt, utryghed, sansestress, for høje krav eller manglende mulighed for at kommunikere sine behov.
Derfor er det vigtigt ikke kun at reagere på selve handlingen. Personalet skal også undersøge, hvad der skete før situationen, hvilke belastninger personen oplevede, og hvad der kan ændres for at forebygge en ny konflikt.
Udadreagerende eller udfordrende adfærd?
Betegnelsen udadreagerende adfærd bruges ofte, fordi den beskriver, hvordan adfærden kommer til udtryk. I Pædagogisk Sikkerhed® bruger vi også formuleringen adfærd, der udfordrer. Den understreger, at medarbejdernes forståelse, kommunikation og handlinger har betydning for, om situationen bliver roligere eller mere konfliktfyldt.
Hvorfor opstår udadreagerende adfærd?
Udadreagerende adfærd har sjældent kun én årsag. Ofte opstår den, når flere belastninger virker sammen, eller når kravene i situationen overstiger personens aktuelle evne til at håndtere dem.
- Utryghed og manglende forudsigelighed: Personen ved ikke, hvad der skal ske, eller hvem der kommer.
- For høje eller uklare krav: Opgaven, tempoet eller forventningerne overstiger personens aktuelle ressourcer.
- Kommunikationsvanskeligheder: Personen mangler ord, tegn eller andre muligheder for at udtrykke behov og sige fra.
- Sansestress: Støj, lys, berøring, mange mennesker eller andre stimuli bliver overvældende.
- Smerter eller fysisk ubehag: Personen kan have svært ved at forklare, hvor eller hvordan det gør ondt.
- Frygt, tab eller tidligere belastninger: Situationen kan vække stærke følelser eller opleves som truende.
- Relationelle konflikter: Tone, kropssprog, afstand eller måden et krav stilles på kan øge presset.
Tidlige tegn på belastning
Forebyggelse begynder med at opdage de små ændringer, før situationen udvikler sig. Tegnene er forskellige fra person til person, men kan blandt andet være:
- øget uro, vandren eller gentagne bevægelser
- ændret stemmeleje, hurtigere tale eller mere råben
- tilbagetrækning eller mindre kontakt
- spændt kropsholdning eller knyttede hænder
- gentagne spørgsmål eller afvisninger
- større følsomhed over for krav, lyd, lys eller berøring
Hvor møder medarbejdere udadreagerende adfærd?
Medarbejdere kan møde udadreagerende eller udfordrende adfærd på mange forskellige fagområder. Udtrykket og årsagerne kan variere, men behovet for ro, forståelse og faglig sikkerhed går igen.
- Botilbud og bosteder: Konflikter kan opstå omkring krav, skift, samvær, kommunikation og daglige rutiner.
- Handicapområdet: Sansestress, kommunikationsvanskeligheder og manglende forudsigelighed kan skabe belastning.
- Psykiatrien og socialpsykiatrien: Frygt, psykisk mistrivsel, utryghed og akut belastning kan påvirke adfærden.
- Demensområdet og ældreplejen: Forvirring, smerter, tab af færdigheder og ukendte situationer kan føre til modstand eller uro.
- Specialskoler og dagtilbud: Børn og unge kan reagere på sociale krav, sanseindtryk, skift og manglende mulighed for at kommunikere.
- Pleje, behandling og sundhed: Berøring, undersøgelser og oplevet tab af kontrol kan skabe utryghed.
Psykiatri |
Demens |
Handicap |
Forebyggelse af udadreagerende adfærd
Den bedste håndtering er den konflikt, som ikke behøver at udvikle sig. Forebyggelse kræver viden om personen, fælles faglig praksis og opmærksomhed på de tidlige tegn på belastning.
- Skab forudsigelighed: Fortæl tydeligt, hvad der skal ske, hvornår det sker, og hvem der deltager.
- Tilpas kravene: Reducer tempo, kompleksitet og antallet af beskeder, når belastningen stiger.
- Brug rolig kommunikation: Tal langsomt, brug korte sætninger og giv personen tid til at reagere.
- Tilpas omgivelserne: Reducer støj, lys, uro og antallet af mennesker omkring personen.
- Giv reelle valgmuligheder: Små og overskuelige valg kan styrke oplevelsen af kontrol.
- Arbejd relationelt: Kendskab, tillid og respekt gør det lettere at opdage og forstå ændringer.
- Lav en fælles plan: Teamet skal vide, hvad der virker, hvad der øger presset, og hvordan man reagerer ensartet.
Håndtering af udadreagerende adfærd i en presset situation
Når en situation allerede er ved at eskalere, er målet at reducere presset og skabe mest mulig sikkerhed. Medarbejderen skal ikke vinde en diskussion, men hjælpe situationen ned i intensitet.
- Bevar roen: Sænk stemmen, tempoet og mængden af ord.
- Skab afstand og plads: Undgå at trænge personen op i en krog eller blokere en mulig udgang.
- Reducer krav: Udsæt det, der kan vente, og fjern unødvendige diskussioner.
- Anerkend oplevelsen: Vis, at du har hørt personens frustration, uden at argumentere imod den.
- Begræns publikum: Fjern unødvendige personer og sanseindtryk fra området.
- Følg den fælles plan: Brug de aftalte strategier, som teamet ved virker for personen.
- Evaluer bagefter: Undersøg, hvad der udløste situationen, og hvad der kan ændres næste gang.
Ved akut fare skal medarbejderne følge arbejdspladsens beredskabsplan og gældende sikkerhedsprocedurer samt tilkalde den nødvendige hjælp.
Hvilke kompetencer har medarbejderne brug for?
Arbejdet med udadreagerende adfærd kræver både faglig viden, træning og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan få støtte før og efter svære episoder.
- Observation: Evnen til at opdage ændringer og tidlige tegn på belastning.
- Kommunikation: Et roligt, tydeligt og respektfuldt sprog samt opmærksomhed på kropssprog.
- Deeskalering: Praktiske færdigheder i at reducere krav, konfliktniveau og sansebelastning.
- Selvindsigt: Forståelse af egne reaktioner, grænser og mulige konfliktskabende handlinger.
- Teamarbejde: En fælles tilgang, tydelige roller og støtte mellem kolleger.
- Efterbearbejdning: Faglig evaluering, læring og omsorg for medarbejdere efter belastende hændelser.
Pædagogisk Sikkerhed® og udadreagerende adfærd
Pædagogisk Sikkerhed® hjælper medarbejdere med at se bag adfærden og arbejde systematisk med tryghed, forebyggelse, kommunikation, afstemt pædagogik og faglig sikkerhed.
Målet er ikke blot at reagere bedre, når en konflikt opstår. Målet er at skabe en fælles praksis, der reducerer belastning, opdager tegnene tidligere og giver borgeren bedre mulighed for at lykkes.
Har I brug for hjælp?
S.T.O.P. hjælper arbejdspladser, der oplever udadreagerende adfærd, konflikter eller utryghed. Hjælpen kan blandt andet bestå af rådgivning, undervisning, Pædagogisk Sikkerhed® eller en konkret skærmningsindsats.
FAQ om udadreagerende adfærd
Hvad betyder udadreagerende adfærd?
Udadreagerende adfærd er handlinger som råb, trusler, slag, spark, skub, bid, kraftig modstand eller ødelæggelse af genstande. Adfærden kan være et tegn på, at personen er belastet, utryg eller har svært ved at kommunikere sine behov.
Hvorfor bliver en borger udadreagerende?
Årsagen kan blandt andet være utryghed, smerter, sansestress, manglende forudsigelighed, kommunikationsvanskeligheder, frygt eller krav, der overstiger personens aktuelle ressourcer.
Hvordan forebygger man udadreagerende adfærd?
Forebyggelse handler om at opdage belastning tidligt, skabe forudsigelighed, tilpasse krav og omgivelser, kommunikere roligt og bruge en fælles faglig plan, som tager udgangspunkt i den enkelte person.
Hvad er forskellen på udadreagerende og udfordrende adfærd?
Udadreagerende adfærd beskriver, hvordan adfærden kommer til udtryk. Udfordrende adfærd eller adfærd, der udfordrer, understreger, at omgivelserne og personalets tilgang har betydning for, hvordan situationen udvikler sig.
Hvem kan få undervisning i Pædagogisk Sikkerhed®?
Undervisningen er relevant for medarbejdere og ledere på blandt andet botilbud, bosteder, specialskoler, plejecentre, i psykiatrien, socialpsykiatrien, ældreplejen og på handicapområdet.