Pædagogisk Sikkerhed® i psykiatrien giver medarbejdere konkrete redskaber til at forebygge konflikter, reducere belastning og skabe større tryghed for både patienter og personale.
Tilgangen tager udgangspunkt i, at adfærd skal forstås i den sammenhæng, hvor den opstår. Kommunikation, krav, relationer, omgivelser og personalets reaktioner kan alle have betydning for, om en situation udvikler sig roligt eller bliver mere konfliktfyldt.
Kontakt S.T.O.P. om psykiatri |
Læs om udadreagerende adfærd |
Hvad betyder Pædagogisk Sikkerhed® i psykiatrien?
Pædagogisk Sikkerhed® er en faglig tilgang til arbejdet med mennesker, som kan være psykisk belastede, utrygge eller i krise. Formålet er at skabe så trygge, forudsigelige og respektfulde rammer som muligt.
Tilgangen retter ikke kun opmærksomheden mod patientens handlinger. Den undersøger også, hvordan personalets kommunikation, kropssprog, krav, organisering og samarbejde påvirker situationen.
Målet er at forebygge eskalering, bevare patientens værdighed og selvbestemmelse og samtidig styrke medarbejdernes faglige sikkerhed.
Hvorfor kan konflikter opstå i psykiatrien?
Konflikter og udadreagerende adfærd har sjældent kun én årsag. Ofte opstår situationen, når flere belastninger virker sammen, eller når patientens aktuelle ressourcer ikke rækker til de krav, der stilles.
- Utryghed: Patienten forstår måske ikke, hvad der skal ske, eller hvem der træffer beslutninger.
- Akut psykisk belastning: Angst, forvirring, mistillid eller stærk følelsesmæssig uro kan påvirke reaktionerne.
- Manglende oplevelse af kontrol: Begrænsninger og beslutninger kan opleves som uforståelige eller truende.
- Kommunikationsvanskeligheder: Patienten kan have svært ved at udtrykke behov, smerte eller modstand.
- For høje eller uklare krav: Mange beskeder, tidspres eller uklare forventninger kan øge belastningen.
- Sansebelastning: Støj, lys, uro og mange mennesker kan gøre det sværere at bevare roen.
- Relationelle forhold: Tone, afstand, kropssprog og tidligere oplevelser med personalet kan påvirke situationen.
Tidlige tegn på stigende belastning
Forebyggelse begynder med at opdage ændringer, før situationen udvikler sig. Tegnene varierer fra person til person, men kan eksempelvis være:
- mere uro, vandren eller gentagne bevægelser
- ændret stemmeleje, mere råben eller hurtigere tale
- tilbagetrækning eller mindre kontakt
- øget mistillid eller gentagne spørgsmål
- spændt kropsholdning eller knyttede hænder
- større følsomhed over for krav, berøring eller sanseindtryk
Safewards og konflikthåndtering i psykiatrien
Safewards er en model, der retter opmærksomheden mod de forhold, som kan skabe eller forstærke konflikter på psykiatriske afsnit. Modellen ser blandt andet på personalegruppen, det fysiske miljø, patientfællesskabet, organisatoriske rammer og forhold uden for afsnittet.
I praksis handler arbejdet blandt andet om at skabe tydelighed, styrke relationer, reducere misforståelser og forebygge såkaldte konfliktpunkter, før de udvikler sig.
Eksempler på en forebyggende praksis
- tydelig information om regler, beslutninger og dagens forløb
- rolig og respektfuld kommunikation
- opmærksomhed på relationen mellem patienter og personale
- fælles aftaler om håndtering af begyndende konflikter
- mulighed for ro, pauser og mindre sansebelastning
- systematisk læring efter vanskelige hændelser
Low Arousal i psykiatrien
Low Arousal er en ikke-konfronterende tilgang, hvor personalet forsøger at reducere stress og undgå handlinger, der unødigt øger konfliktniveauet.
Tilgangen kan blandt andet indebære, at medarbejderen sænker tempoet, reducerer mængden af ord, skaber mere afstand og midlertidigt mindsker krav, som ikke er nødvendige i situationen.
- Sænk tempoet: Tal langsomt og giv patienten tid til at forstå og reagere.
- Brug færre ord: Lange forklaringer kan være svære at rumme under høj belastning.
- Reducer unødvendige krav: Udsæt det, der kan vente, uden at tilsidesætte nødvendige sikkerhedshensyn.
- Skab fysisk plads: Undgå at trænge patienten op i en krog eller blokere mulige udgange.
- Vær opmærksom på kropssprog: Placering, blik, stemme og bevægelser kan påvirke konfliktniveauet.
- Begræns sansebelastningen: Reducer støj, uro og antallet af personer omkring patienten.
Læs mere om
afstemt pædagogik og Low Arousal
Forebyggelse og deeskalering i praksis
Når en situation er ved at eskalere, er målet at reducere presset og skabe mest mulig sikkerhed. Medarbejderen skal ikke vinde en diskussion, men hjælpe situationen ned i intensitet.
- Observer: Hvad ændrede sig, og hvilke tegn på belastning kan ses?
- Skab kontakt: Brug en rolig stemme og en enkel, respektfuld besked.
- Anerkend oplevelsen: Vis, at patientens frustration eller utryghed er blevet hørt.
- Reducer krav og stimuli: Fjern det, der unødigt øger presset.
- Skab valgmuligheder: Små og realistiske valg kan styrke oplevelsen af kontrol.
- Koordiner teamet: Undgå modstridende beskeder og uklare roller.
- Evaluer bagefter: Undersøg, hvad der udløste situationen, og hvad der virkede.
Ved akut fare skal personalet følge gældende lovgivning, kliniske vurderinger, lokale instrukser og arbejdspladsens beredskabsplan.
Forebyggelse af tvang og restriktive indgreb
Arbejdet med at forebygge tvang og restriktive indgreb kræver mere end én bestemt metode. Det kræver ledelsesmæssigt fokus, tilstrækkelige kompetencer, fælles faglig praksis og systematisk læring efter hændelser.
Pædagogisk Sikkerhed®, Safewards, Low Arousal og afstemt pædagogik kan indgå som dele af dette arbejde ved at styrke:
- tidlig opdagelse af stigende belastning
- relationel og respektfuld kommunikation
- fælles strategier til deeskalering
- patientens inddragelse og oplevelse af kontrol
- tilpasning af miljø, krav og sanseindtryk
- evaluering og læring efter konflikter
Tilgangen kan understøtte arbejdet med at forebygge konflikter og mindske behovet for restriktive indgreb, men konkrete beslutninger skal altid træffes ud fra patientens situation, sikkerhed, gældende regler og en faglig vurdering.
Hvilke kompetencer har medarbejderne brug for?
Konfliktforebyggelse i psykiatrien kræver både faglig viden, praktisk træning og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan få støtte før og efter belastende episoder.
- Observation: Evnen til at opdage ændringer og tidlige tegn på belastning.
- Kommunikation: Et roligt, tydeligt og respektfuldt sprog.
- Deeskalering: Færdigheder i at reducere pres, stimuli og konfliktniveau.
- Selvindsigt: Forståelse af egne reaktioner, grænser og kropssprog.
- Teamarbejde: Klare roller, ensartede beskeder og kollegial støtte.
- Efterbearbejdning: Faglig evaluering, læring og omsorg efter svære hændelser.
Kursus i Pædagogisk Sikkerhed® for psykiatrien
S.T.O.P. tilbyder undervisning, der kan tilpasses psykiatriske afsnit, socialpsykiatrien og andre arbejdspladser, hvor medarbejdere møder mennesker i psykisk krise eller med udadreagerende adfærd.
Undervisningen kan tage udgangspunkt i konkrete hændelser og fokusere på forebyggelse, Safewards, Low Arousal, kommunikation, deeskalering, fælles faglig praksis og medarbejdernes sikkerhed.
Få hjælp til konflikthåndtering i psykiatrien
Har jeres arbejdsplads brug for et fælles fagligt fundament, bedre forebyggelse eller konkrete redskaber til konflikter og udadreagerende adfærd? Kontakt S.T.O.P. og hør mere om mulighederne.
FAQ om Pædagogisk Sikkerhed® og psykiatri
Hvad er Pædagogisk Sikkerhed® i psykiatrien?
Det er en faglig tilgang til forebyggelse og håndtering af konflikter, utryghed og udadreagerende adfærd med fokus på kommunikation, relation, krav, miljø og personalets reaktioner.
Hvad er Safewards?
Safewards er en model, der arbejder med de forhold, som kan skabe konflikter og restriktive indgreb på psykiatriske afsnit, og med konkrete måder at forebygge og reducere dem på.
Hvordan bruges Low Arousal i psykiatrien?
Low Arousal kan bruges til at sænke konfliktniveauet gennem rolig kommunikation, færre unødvendige krav, mere fysisk plads og opmærksomhed på personalets kropssprog og adfærd.
Kan Pædagogisk Sikkerhed® forebygge bæltefiksering?
Tilgangen kan understøtte arbejdet med at forebygge konflikter og mindske behovet for restriktive indgreb. Den kan ikke stå alene, og beslutninger skal altid bero på gældende regler, patientsikkerhed og en konkret faglig vurdering.
Kan kurset tilpasses et psykiatrisk afsnit?
Ja. Undervisningen kan tilpasses arbejdspladsens målgruppe, erfaringer, organisation og konkrete udfordringer.