Pædagogisk Sikkerhed® på handicapområdet giver medarbejdere konkrete redskaber til at forebygge belastning, skabe tryghed og håndtere konflikter og udadreagerende adfærd på en faglig og respektfuld måde.
Adfærd opstår i en sammenhæng. Uro, modstand, selvskadende handlinger eller udadreagerende adfærd kan blandt andet være udtryk for utryghed, smerte, sansebelastning, kommunikationsvanskeligheder eller krav, som personen ikke kan forstå eller overskue.
Hvad er Pædagogisk Sikkerhed® på handicapområdet?
Pædagogisk Sikkerhed® er en faglig tilgang til forebyggelse og håndtering af situationer, hvor mennesker bliver utrygge, overbelastede eller reagerer på måder, der kan være vanskelige for omgivelserne at forstå.
På handicapområdet kan personens kommunikation, kognitive forudsætninger, sansebearbejdning, fysiske funktionsniveau og tidligere erfaringer have stor betydning for, hvordan en situation opleves og udvikler sig.
Tilgangen retter derfor ikke kun opmærksomheden mod personens handlinger. Den undersøger også, hvordan medarbejdernes kommunikation, krav, kropssprog, organisering og fysiske rammer påvirker situationen.
Adfærd skal forstås i sin sammenhæng
Det, der umiddelbart fremstår som modstand eller udfordrende adfærd, kan være personens forsøg på at kommunikere et behov, beskytte en grænse eller komme væk fra en belastende situation.
Medarbejderne kan blandt andet undersøge, om personen:
- ikke forstår, hvad der skal ske, eller hvorfor det skal ske
- oplever smerte, sygdom eller andet fysisk ubehag
- er træt, sulten, tørstig eller har brug for en pause
- er belastet af støj, lys, berøring eller mange mennesker
- har svært ved at udtrykke behov, ønsker eller et nej
- oplever kravene som for høje, uklare eller uforudsigelige
- mangler overblik over tid, rækkefølge eller skift mellem aktiviteter
- forsøger at bevare kontrol, værdighed eller selvbestemmelse
- reagerer på tidligere oplevelser eller utrygge relationer
Vigtigt: En pludselig eller markant ændring i personens adfærd eller funktionsniveau bør give anledning til relevant sundhedsfaglig vurdering og håndteres efter arbejdspladsens gældende instrukser.
Individuel og relationel tilpasning
Mennesker med handicap er forskellige. Den samme kommunikation, aktivitet eller struktur virker derfor ikke for alle. En fagligt afstemt indsats tager udgangspunkt i den enkelte persons ressourcer, behov, præferencer og aktuelle belastningsniveau.
Tilpasningen kan blandt andet omfatte:
- visuel støtte, billeder, symboler eller konkrete genstande
- faste og genkendelige rutiner
- tydelige begyndelser og afslutninger på aktiviteter
- én besked eller valgmulighed ad gangen
- længere tid til at forstå og reagere
- mulighed for pauser og tilbagetrækning
- tilpasning af lys, lyd, plads og antallet af mennesker
- brug af hjælpemidler og alternative kommunikationsformer
- aktiviteter, der tager udgangspunkt i personens interesser og motivation
Low Arousal og afstemt pædagogik
Low Arousal er en ikke-konfronterende tilgang, hvor medarbejderen forsøger at reducere stress og undgå handlinger, der unødigt øger personens belastning eller konfliktniveau.
Afstemt pædagogik betyder, at medarbejderen tilpasser krav, kommunikation, tempo og omgivelser til personens aktuelle ressourcer. Det, personen kunne overskue tidligere, er ikke nødvendigvis muligt i den konkrete situation.
- Sænk tempoet: Giv personen tid til at forstå og reagere.
- Brug færre ord: Tal kort, tydeligt og konkret.
- Reducer unødvendige krav: Udsæt det, der ikke behøver at ske lige nu.
- Skab fysisk plads: Undgå at stå for tæt eller blokere personens bevægelsesmuligheder.
- Vær opmærksom på kropssproget: Stemme, blik, placering og bevægelser kan påvirke situationen.
- Begræns sansebelastningen: Reducer støj, uro, lys og antallet af personer omkring personen.
- Skab forudsigelighed: Vis, hvad der skal ske, og hvad der sker bagefter.
- Tilbyd overskuelige valg: Reelle valgmuligheder kan styrke oplevelsen af kontrol.
- Reflektér over egen rolle: Undersøg, hvordan medarbejderens handlinger påvirkede situationen.
Læs mere om
afstemt pædagogik og Low Arousal
Selvskadende og udadreagerende adfærd
Selvskadende eller udadreagerende adfærd kan have mange forskellige årsager. Adfærden kan blandt andet være forbundet med smerte, frustration, kommunikationsvanskeligheder, sansebelastning, manglende forudsigelighed eller oplevelsen af ikke at blive forstået.
En faglig analyse bør derfor undersøge:
- hvad der skete før handlingen
- hvilke tegn på belastning der kunne observeres
- hvilke krav, sanseindtryk eller relationelle forhold der var til stede
- hvordan medarbejderne kommunikerede og placerede sig
- hvad personen opnåede eller kom væk fra gennem handlingen
- hvad der konkret bidrog til, at situationen faldt til ro
Formålet er ikke at placere skyld, men at skabe læring og udvikle en indsats, der forebygger gentagelser og styrker sikkerheden for både personen og medarbejderne.
Når en situation er ved at eskalere
Når belastningen stiger, er målet ikke at vinde en diskussion eller fastholde et unødvendigt krav. Målet er at reducere presset, skabe sikkerhed og hjælpe personen tilbage til størst mulig ro og kontrol.
- Stop op: Undgå automatisk at fortsætte med samme krav eller handling.
- Observer: Hvad ændrede sig, og hvad skete umiddelbart før?
- Skab ro: Sænk stemme, tempo og mængden af information.
- Reducer presset: Fjern krav, støj og tilskuere, der kan undværes.
- Skab afstand: Giv personen fysisk plads og en tydelig udvej.
- Anerkend oplevelsen: Vis, at personens modstand eller utryghed er blevet registreret.
- Tilbyd en enkel mulighed: Brug få og overskuelige valg.
- Koordiner medarbejderne: Undgå mange stemmer og modstridende beskeder.
- Evaluer bagefter: Undersøg, hvad der udløste situationen, og hvad der virkede.
Ved akut fare skal medarbejderne følge gældende lovgivning, lokale instrukser og arbejdspladsens beredskabsplan.
Praktiske eksempler fra handicapområdet
Personen siger nej til en aktivitet
Et nej kan være udtryk for manglende forståelse, træthed, utryghed eller et behov for mere tid. Medarbejderen kan reducere kravet, vise aktiviteten visuelt, tilbyde et alternativ eller aftale, at man forsøger igen senere.
Et uventet skift skaber uro
Hvis en planlagt aktivitet bliver aflyst, kan ændringen være vanskelig at forstå eller acceptere. En visuel dagsplan, tydelig information, god forberedelsestid og et konkret alternativ kan gøre overgangen mere overskuelig.
Personen råber, slår ud eller skader sig selv
Medarbejderne skal først skabe mest mulig sikkerhed og reducere belastningen. Færre mennesker, mindre støj, fysisk plads og kontakt fra en kendt medarbejder kan være mere hjælpsomt end mange forklaringer og gentagne krav.
Personen reagerer på personlig støtte
Berøring, tæt kontakt eller hjælp til personlig pleje kan opleves som grænseoverskridende. Medarbejderen kan forklare én handling ad gangen, sikre personens samtykke og deltagelse, skabe privathed og anvende en kendt og tryg relation.
De fysiske rammer har betydning
Det fysiske miljø kan både skabe tryghed og øge belastningen. Små ændringer i omgivelserne kan derfor have stor betydning for personens mulighed for at bevare overblik og ro.
- tydelig indretning og genkendelige områder
- mulighed for at trække sig tilbage
- reduktion af unødig støj og visuel uro
- passende belysning og temperatur
- tilstrækkelig fysisk plads omkring personen
- hjælpemidler placeret, så personen kan bruge dem selvstændigt
- overskuelige aktiviteter med en tydelig begyndelse og afslutning
Fælles faglig praksis skaber større tryghed
Forebyggelse og konflikthåndtering kan ikke afhænge af den enkelte medarbejders personlige stil. Arbejdspladsen har brug for fælles aftaler, fælles sprog og systematisk læring.
Det fælles arbejde kan blandt andet omfatte:
- beskrivelser af personens tidlige tegn på belastning
- viden om kommunikationsform, sansebehov og præferencer
- fælles aftaler om krav, støtte og valgmuligheder
- tydelige roller under vanskelige situationer
- planer for forebyggelse og deeskalering
- dokumentation af udløsere og virksomme strategier
- faglig evaluering efter konflikter og voldsomme hændelser
- samarbejde med pårørende og relevante fagpersoner
Hvilke kompetencer har medarbejderne brug for?
- Individuel forståelse: At kende personens ressourcer, kommunikation og behov.
- Observation: At opdage små ændringer og tidlige tegn på stigende belastning.
- Kommunikation: At bruge tydeligt sprog og relevante kommunikationsformer.
- Low Arousal: At kunne reducere krav, stimuli og konfliktfremmende handlinger.
- Deeskalering: At bevare roen og skabe afstand, valgmuligheder og sikkerhed.
- Selvindsigt: At forstå betydningen af eget kropssprog, tempo og reaktioner.
- Teamarbejde: At arbejde ud fra fælles aftaler og støtte hinanden.
- Efterbearbejdning: At skabe læring og omsorg efter belastende hændelser.
Kursus i Pædagogisk Sikkerhed® på handicapområdet
S.T.O.P. tilbyder undervisning til botilbud, bosteder, specialskoler, dagtilbud og andre arbejdspladser, hvor medarbejdere støtter mennesker med handicap og komplekse behov.
Undervisningen kan tilpasses arbejdspladsens målgruppe og konkrete udfordringer og kan blandt andet omhandle Low Arousal, afstemt pædagogik, kommunikation, sansebelastning, selvskadende adfærd, deeskalering og forebyggelse af udadreagerende adfærd.
Få hjælp til konflikthåndtering på handicapområdet
Har jeres arbejdsplads brug for et fælles fagligt fundament og konkrete redskaber til at forebygge belastning, konflikter og udadreagerende adfærd? Kontakt S.T.O.P. og hør mere om mulighederne.
FAQ om Pædagogisk Sikkerhed® og handicap
Hvad er Pædagogisk Sikkerhed® på handicapområdet?
Det er en faglig tilgang til at forstå, forebygge og håndtere utryghed, belastning, konflikter og adfærd, der kan opleves som udadreagerende eller selvskadende.
Hvordan bruges Low Arousal på handicapområdet?
Low Arousal kan bruges til at reducere belastningen gennem rolig kommunikation, færre unødvendige krav, fysisk plads, mere tid og mindre sansemæssig uro.
Hvorfor opstår udadreagerende adfærd?
Der kan være mange årsager, eksempelvis smerte, utryghed, kommunikationsvanskeligheder, sansebelastning, uforudsete ændringer eller krav, som personen ikke kan forstå eller overskue.
Kan tilgangen bruges ved selvskadende adfærd?
Tilgangen kan indgå i arbejdet med at forstå belastninger, forebygge situationer og tilpasse støtte og omgivelser. Selvskadende adfærd kræver altid en konkret faglig og eventuelt sundhedsfaglig vurdering.
Kan kurset tilpasses vores arbejdsplads?
Ja. Undervisningen kan tilpasses arbejdspladsens målgruppe, kommunikationsformer, erfaringer, organisation og konkrete udfordringer.