Pædagogisk Sikkerhed® ved demens giver medarbejdere konkrete redskaber til at skabe ro, forebygge konflikter og møde mennesker med demens på en værdig og personcentreret måde.
Adfærd opstår ikke uden grund. Uro, råb, modstand, vandren eller handlinger, der opleves som udadreagerende, kan være personens måde at udtrykke utryghed, smerte, forvirring, overstimulering eller et behov, som ikke bliver forstået.
Hvad er Pædagogisk Sikkerhed® ved demens?
Pædagogisk Sikkerhed® er en faglig tilgang til forebyggelse og håndtering af situationer, hvor mennesker bliver utrygge, pressede eller reagerer på måder, der kan være vanskelige for omgivelserne at forstå.
Ved demens skal medarbejderen ikke kun se på selve handlingen. Opmærksomheden skal også rettes mod personens livshistorie, aktuelle ressourcer, fysiske og psykiske tilstand, omgivelserne og den måde, medarbejderne kommunikerer og stiller krav på.
Målet er at forstå situationen tidligt, mindske belastningen og finde den mindst indgribende løsning, der samtidig skaber sikkerhed og bevarer personens værdighed.
Adfærd er en form for kommunikation
Når sproget, hukommelsen og overblikket svækkes, kan det blive vanskeligere at forklare, hvad der er galt. Derfor kan ændret adfærd være et udtryk for et behov, en følelse eller en belastning, som personen ikke længere kan formulere tydeligt.
Medarbejderne kan blandt andet undersøge, om personen:
- er utryg eller ikke forstår, hvad der skal ske
- oplever smerte eller fysisk ubehag
- er sulten, tørstig eller træt
- har brug for toiletbesøg, bevægelse eller hvile
- er udsat for for meget støj, lys eller aktivitet
- savner genkendelighed, relation eller meningsfuld beskæftigelse
- oplever kravene som for høje eller kommunikationen som uklar
- forsøger at beskytte sin personlige grænse eller selvbestemmelse
Vigtigt: En pludselig eller markant ændring i personens tilstand eller adfærd bør give anledning til relevant sundhedsfaglig vurdering og håndteres efter arbejdspladsens gældende instrukser.
Personcentreret omsorg og Kitwoods blomst
Den personcentrerede tilgang forbindes blandt andet med Tom Kitwoods arbejde. Udgangspunktet er, at mennesket fortsat har sin identitet, livshistorie, personlighed og grundlæggende behov, selv om demenssygdommen påvirker funktionsevnen.
Kitwoods blomst bruges ofte til at beskrive fem centrale psykologiske behov:
- Trøst: At blive mødt med varme, nærvær og støtte.
- Tilknytning: At opleve trygge relationer og føle sig forbundet med andre.
- Inklusion: At være en del af fællesskabet og ikke blive overset.
- Beskæftigelse: At kunne deltage i aktiviteter, der giver mening.
- Identitet: At blive set som det menneske, man er, med sin historie og sine værdier.
I midten af blomsten står kærlighed som det samlende behov. I praksis handler det om at møde personen respektfuldt og forsøge at forstå verden fra personens perspektiv.
Low Arousal og afstemt pædagogik ved demens
Low Arousal er en ikke-konfronterende tilgang, hvor medarbejderen forsøger at reducere stress og undgå handlinger, der unødigt øger personens belastning.
Afstemt pædagogik betyder, at kommunikationen, kravene, tempoet og omgivelserne tilpasses den enkelte persons aktuelle ressourcer. Det, personen kunne overskue i går, er ikke nødvendigvis muligt i dag.
- Sænk tempoet: Giv personen god tid til at forstå beskeden og reagere.
- Brug korte og tydelige sætninger: Giv én besked eller mulighed ad gangen.
- Reducer unødvendige krav: Udsæt det, der ikke behøver at ske lige nu.
- Skab fysisk plads: Undgå at stå for tæt eller blokere personens bevægelsesmuligheder.
- Vær opmærksom på kropssproget: Stemme, blik, bevægelser og placering kan påvirke situationen.
- Begræns sansebelastningen: Reducer støj, uro, stærkt lys og antallet af mennesker omkring personen.
- Skab genkendelighed: Brug kendte rutiner, aktiviteter, genstande og relationer.
- Reflektér over egen rolle: Undersøg, hvordan medarbejderens handlinger kan have påvirket situationen.
Læs mere om
afstemt pædagogik og Low Arousal
Når en person med demens bliver urolig
Når en situation er ved at eskalere, er målet ikke at få ret eller gennemtvinge en forklaring. Målet er at reducere belastningen og hjælpe personen tilbage til størst mulig tryghed.
- Stop op: Undgå at fortsætte automatisk med samme krav eller handling.
- Observer: Hvad skete umiddelbart før ændringen?
- Skab ro: Sænk stemmen, tempoet og mængden af information.
- Anerkend følelsen: Mød personens oplevelse uden at diskutere, om den er rigtig eller forkert.
- Reducer presset: Fjern tilskuere, støj og krav, der kan vente.
- Tilbyd en enkel mulighed: Giv overskuelige valg frem for mange spørgsmål.
- Brug kendte relationer: Lad om muligt en medarbejder, personen er tryg ved, overtage kontakten.
- Evaluer bagefter: Dokumentér og undersøg, hvad der udløste situationen, og hvad der hjalp.
Ved akut fare skal medarbejderne følge gældende lovgivning, lokale instrukser og arbejdspladsens beredskabsplan.
Praktiske eksempler fra hverdagen
Personen siger nej til personlig pleje
Et nej kan være udtryk for utryghed, manglende forståelse, kulde, smerte eller oplevelsen af at få overskredet sine grænser. Medarbejderen kan sænke tempoet, forklare én handling ad gangen, skabe mere privathed eller forsøge igen senere med en kendt kollega.
Personen vil forlade plejecentret
I stedet for straks at korrigere personen kan medarbejderen undersøge, hvad personen forsøger at opnå. Måske skal personen på arbejde, hente børn eller hjem til en ægtefælle. Følelsen bag ønsket kan anerkendes, hvorefter medarbejderen kan tilbyde ledsagelse, en gåtur eller en meningsfuld aktivitet.
Personen råber eller slår ud efter andre
Medarbejderne bør først skabe afstand og sikkerhed og derefter undersøge, om personen er overbelastet, bange eller har fysisk ubehag. Færre mennesker, mindre støj og kontakt fra en kendt medarbejder kan være mere hjælpsomt end mange forklaringer og gentagne krav.
Fælles faglig praksis skaber større tryghed
Den enkelte medarbejders ro og faglighed har stor betydning, men god konflikthåndtering kan ikke afhænge af én person. Arbejdspladsen har brug for fælles aftaler, fælles sprog og systematisk læring.
Det fælles arbejde kan blandt andet omfatte:
- beskrivelser af personens tidlige tegn på belastning
- viden om aktiviteter, relationer og handlinger, der skaber tryghed
- fælles aftaler om kommunikation og krav
- tydelige roller under vanskelige situationer
- dokumentation af udløsere og virksomme strategier
- faglig evaluering efter konflikter og voldsomme hændelser
- inddragelse af pårørende og relevante fagpersoner
Hvilke kompetencer har medarbejderne brug for?
- Personcentreret forståelse: At se mennesket, livshistorien og behovene bag sygdommen.
- Observation: At kunne opdage små ændringer og tidlige tegn på stigende belastning.
- Kommunikation: At bruge tydeligt sprog, passende tempo og respektfuldt kropssprog.
- Low Arousal: At kunne reducere krav, stimuli og konfliktfremmende handlinger.
- Deeskalering: At bevare roen og skabe afstand, valgmuligheder og sikkerhed.
- Refleksion: At undersøge egen og kollegernes betydning for situationens udvikling.
- Teamarbejde: At arbejde ud fra fælles aftaler og støtte hinanden før, under og efter hændelser.
Kursus i Pædagogisk Sikkerhed® og demens
S.T.O.P. tilbyder undervisning til plejecentre, hjemmeplejen, botilbud og andre arbejdspladser, hvor medarbejdere støtter mennesker med demens.
Undervisningen kan tilpasses arbejdspladsens målgruppe og konkrete udfordringer og kan blandt andet omhandle personcentreret omsorg, Kitwoods blomst, Low Arousal, afstemt pædagogik, kommunikation, deeskalering og forebyggelse af udadreagerende adfærd.
Få hjælp til demens og konflikthåndtering
Har jeres arbejdsplads brug for et fælles fagligt fundament og konkrete redskaber til at forebygge uro, konflikter og udadreagerende adfærd? Kontakt S.T.O.P. og hør mere om mulighederne.
FAQ om Pædagogisk Sikkerhed® og demens
Hvad er Pædagogisk Sikkerhed® ved demens?
Det er en faglig tilgang til at forstå, forebygge og håndtere utryghed, konflikter og adfærd, der kan opleves som udadreagerende, med fokus på personens behov, relationer, kommunikation og omgivelser.
Hvad er Kitwoods blomst?
Kitwoods blomst beskriver centrale psykologiske behov hos mennesker med demens, herunder trøst, tilknytning, inklusion, beskæftigelse og identitet.
Hvordan bruges Low Arousal ved demens?
Low Arousal kan bruges til at reducere belastningen gennem rolig kommunikation, færre unødvendige krav, mere tid, fysisk plads og mindre sansemæssig uro.
Hvorfor bliver en person med demens udadreagerende?
Der kan være mange årsager, eksempelvis utryghed, smerte, forvirring, overstimulering, kommunikationsvanskeligheder eller krav, som personen ikke kan forstå eller overskue.
Kan kurset tilpasses vores arbejdsplads?
Ja. Undervisningen kan tilpasses arbejdspladsens målgruppe, erfaringer, organisation og konkrete udfordringer.